Yachtskipper af 1. grad

  • Tilbud
  • Normalpris 5.999,00 kr
Ink. moms


Vælg vores kursus i Yachtskipper af 1. grad og opnå fordelene ved at være elev hos Bådkurser.dk:

✅  40 timers undervisning i Dragør - 30 min fra Centrum. 

✅  Du sparer 3.000 kr i indkøb af materialer. Alle bøger, søkort mm. er til gratis lån under kursus. 

✅  Spændende radar/AIS/kortplotter kursus hos Furuno A/S i deres moderne skibs-simulator.

✅  Top kvalificeret underviser der selv er censor i Y1/Y3. 

✅  Gratis deltagelse i vores online 1-aftenskurser (se forsiden).

✅  Topmoderne faciliteter i Dragør med gratis drikke. 

✅  Beståelsesgaranti: supplerende undervisning og støtte hele vejen til eksamensbeviset. 

Du finder her alle de praktiske oplysninger om kurset, samt information om Yachtskipper 1 uddannelsen nederst. 

Forløb i 2022 - Dragør

Forløb 1-2022: Start 23. februar. Eksamen 5. april

23. feb (ons), 2. marts (ons), 12. marts (lør), 13. marts (søn), 16. marts (ons), 23. marts (ons), 29. marts (tirs), 5. april (tirs).  

Mødetider:

Hverdage: kl. 16:30-21:00

Weekender: 10:00-1630

Sted:

Undervisning: A.P Møllers Alle 55, 2791 Dragør. 

Instrumentkursus hos Furuno A/S d. 16. marts 1630-2100: Hammerholmen 44-48, 2650 Hvidovre


Transport til vores kursuslokaler:

  • Ca. 30 min i bil fra Kbh Centrum

  • Bus 35 eller 350S til Dragør Stationsplads. Derefter ca. 7 min gågang.

  • Gratis parkering ved ejendommen.

  • DriveNow/ShareNow/GreenMobility ved ejendommen. 

Praktiske informationer

Hos Bådkurser.dk er det vores 1. prioritet af levere et kvalitetskursus med fokus på viden og erfaring. Hvis du søger en udbyder der blot vil vise dig genvejen til at bestå en eksamen, så er vi ikke de rigtige for dig. Hvis du derimod vil gå herfra med et forløb der virkelig opgraderer din viden til et nyt niveau, så skal du vælge os! Holdet bag Bådkurser.dk er erfarne langturssejlere, og vi ved, at det man lærer i teorien har stor indflydelse på din tryghed som skipper under en oceanpassage. Som skipper på ethvert skib, skal man udvise tryghed overfor sin besætning, og være et forbillede for alle ombord. Dette kræver et fundament af en dybdegående teoretisk viden, og det bestræber vi os på at levere på dette kursus. 

Samlede udgifter for dig

Bemærk at disse udgifter gælder for alle der tager Y1 i Danmark. Vi ønsker at være transparante og oplyse dig om følgende udgifter der gælder for Y1 elever. 

Eksamen

Udover kursusgebyret på 5.999,- skal du betale 900 kr i censorgebyr for eksamenen. Dette er fastsat af bemyndiget prøveudbyder, og er det samme uanset hvor du tager dit Y1 kursus. Gebyret betales direkte til censor. 

Sønæringsbevis

Såfremt du er kvalificeret og ønsker sønæringsbevis skal du påregne ca. 900 kr som betales direkte til søfartsstyrelsen og er ens for alle i DK der opnår Y1. Læs mere on sønæringsbeviset længere nede i teksten. 

Udvidet førstehjælp

Se priser hos Røde Kors her (åbner i nyt vindue), eller find tilsvarende førstehjælpskursus. 

Forberedelse

Det er vigtigt for os, at informere vores elever om at der er forberedelse til dette kursus. Du skal som elev forvente forberedelse inden kursusstart samt til hver lektion. Y1-pensum er omfattende og kræver dermed en indsats af dig som elev. Du vil efter tilmelding blive inviteret ud til os så du kan afhente dit kursusmateriale til forberedelse. Her vil vi tage en kop kaffe og tale forløbet igennem, så du får en god start på forberedelsen og kurset. 

Har du spørgsmål til forberedelse, så kontakt os på tlf 53 78 00 75 eller i chatten nederst til højre. 

Tilmelding 

Du tilmelder dig kurset ved at vælge forløb øverst, og gå igennem betalingsprocessen. Du kan betale med kreditkort eller mobilepay. Ønsker du faktura, bedes du sende os en mail med navn, email, adresse og telefon nummer. Du kan også kontakte os i chatten nederst. 

Du vil efter din tilmelding modtage praktiske informationer, studieplan mm. for dit forløb. 


Grundlæggende RADAR & AIS kursus hos Furuno

Som noget unikt ved vores Yachtskipper 1 uddannelse, skal vi på en lille udflugt til Furuno i Hvidovre. De er eksperter i brug af elektroniske navigationsmidler, og har et kursus klar til os i deres top moderne brosimulator. Aftenen vil foregå således:

Teori: Den første time vil blive brugt på teori. Det vil være en gennemgang af udviklingen, forskellige radar og AIS typer samt basal anvendelse af disse.

Simulator: Efter en pause vil der være sejlads i FURUNOs brosimulator, hvor vi typisk vil sejle et større containerskib eller tilsvarende, gennem et snævert farvand. Simulatoren er en komplet opsætning af en moderne bro, så her får man rig mulighed for selv at forsøge sig med alle typer apparater som eksempelvis Radar, AIS og ECDIS (elektronisk søkort). Oplevelsen giver også indsigt i hvilke udfordringer der er som navigatør på et stort skib: Hvordan er overblikket, hvordan manøvrere store skibe og ikke mindst hvordan man oplever man lystbådstrafikken?

Kurset hos Furuno er inkl. kaffe og sandwich. 

Mere om Yachtskipper af 1. grad

Yachtskipper af 1. grad

Yachtskipper 1 uddannelsen er for dig der:

  • Vil opgradere din viden til det højeste niveau indenfor fritidssejlads
  • Planlægger at tage på langturssejlads.
  • Vil sejler både på op til 24m i længde på verdenshavene
  • Går op i viden, sikkerhed og rettidig omhu når du planlægger en sejlads.

Som Yachtskipper af 1. grad med sønæringsbevis må du føre skibe op til 24m i længde på alle have. 

    Når du har været oppe til din Y1-eksamen hos censor, har du endnu ikke opnået dine rettigheder som Y1'er. Dine rettigheder opnås først, når du har fået et sønæringsbevis. Sønæringsbeviset udstedes af Søfartsstyrelsen efter din eksamen. For at få udstedt sønæringsbeviset skal du:

    1. Være indehaver af sønæringsbevis for Yachtskipper af 3. grad
    2. Have 180 dages fartstid ombord på et skib som minimum kræver Y3. 
    3. Have et lægetjek fra en søfartslæge foretaget inden for de seneste 3 år. 

    Der er ingen udløbsdato på din eksamen, og dermed ingen krav om udstedelse af sønæringsbevis inden for en bestemt periode efter bestået eksamen. 

    Bemærk: Vi dækker ikke omkostningerne til lægetjek eller udstedelse af sønæringsbeviset. 

    Vi anbefaler: 

    Læge Malene Graae
    Att. Søfartslæge Eva Folkersen
    Skadestuevej 4, nr. 5, 3. sal
    2000 Frederiksberg
    Tlf. +45 61 67 17 89

    Adgangskrav

    Inden du kan gå op til Y1-eksamen er der iflg. bekendtgørelsen disse adgangskrav:
    • Bevis for deltagelse i udvidet førstehjælp. Ikke inkluderet i dette kursus. Tilmeld Røde Kors kurser her (åbner i nyt vindue)
    • Bevis for praktisk gennemgang af elektroniske navigationsmidler. Dette er inkluderet i kurset. 
    • Bevis for bestået Yachtskipper 3 eksamen.


    Har du yderligere spørgsmål? Kontakt os på tlf. 53 78 00 75 eller i chatten nederst på siden. 

    Vi glæder os til at byde dig velkommen og forvandle dig til Yachtskipper af 1. grad