Havnemanøvre

  • Tilbud
  • Normalpris 2.999,00 kr
Ink. moms


Vi har ikke flere ledige kurser for i år. Få besked når vi er klar med sæsonen 2022 ved at skrive dit navn & email i chatten nederst til højre. Husk at vi tilbyder diverse teorikurser hele vinteren. Se forsiden 0

 

Dette kursus kan tilmeldes som enkeltkursus eller som en del af vores 2 uddannelsespakker Skipper Starter og Skipper Udvidet

Formål

At gøre eleven rutineret bag roret og kunne tage ansvar for båd og besætning ved tillægninger af alle typer havnepladser i varieret vindhastighed og vindretning. Overordnet trænes der intensivt i havnemanøvre for at opnå føling med skibet, selvtillid bag roret og tryghed for skipper og besætning. 

Hvordan?

Dette kursus skal give vores elever intensiv træning og de rette teknikker til at anduve enhver bådplads, efter et veltilrettelagt program der træner dig i de teknikker der får din båd sikkert ind på plads. 

Kurset består bla. af træning i følgende teknikker:

✅ Korrekt brug af fortøjninger, spring og motor.

✅ Anduvning af pæleplads.

✅ Anduvning af sideskibs havneplads ved kaj. 

✅ Anduvning af plads ved kaj med hækken til.

✅ Brug af bovpropel

✅ Sikkerhed for besætning og skib. 

✅ Kommunikation ml. besætning og skipper. 

Overordnet set giver vi vores elever opskrifter og procedurer for sikker og rolig tillægning. Mange ser vinden som en faktor der vanskeliggøre en tillægning, men med de rette teknikker og brug af spring og motor, kan vinden faktisk bidrage positivt til udførelsen af en tillægning. Kurset lægger stor vægt på rutine, forudsigenhed og sikkerhed. 

Hvorfor?

Havnemanøvre er en delikat disciplin indenfor sejlads, hvor det ofte er marginalerne der afgør om båden lægges til med succes eller ej. Fejl kan være dyre, og risiko for skader på båd og/eller besætning kan kun minimeres ved struktureret træning og indøvet teknikker. 

Mødetidspunkter

Hverdage: 16:00-21:00

Weekender: kl 09:00-16:00 

Hverdage i ferier: kl 09:00-16:00

Vælg datoer når du tilmelder dig. 

Max. 5 elever pr. kursus.

Kurset foregår fra Dragør Havn i vores 35 fods sejlbåd. Båden er en langkølet Hallberg Rassy 35, der egner sig perfekt til at træne vanskelige manøvre i havnen. 

Varighed: 2 dage.

Inden kurset vil der blive sendt teori videoer i Havnemanøvre, som alle kursister bedes se igennem inden vi mødes.

Adgangskrav for kursusister der tager "Havnemanøvre" som enkeltstående kursus:

  • Du skal være tryg ved at styre en sejlbåd og være bekendt med de mest gængse sejlbegreber. Kontakt os hvis du er i tvivl.

Adgangskrav for vores elever på "Sejlbådsuddannelsen"

  • Bestået eksamen i Duelighedsteori 
  • Gennemført kurset "sejlads for sejl".

Vi håber at se dig til nogle lærerige dage på vandet!

Bedste hilsner fra

Bådkurser.dk

Anmeldelser

Baseret på 2 reviews Giv os din anmeldelse