Om Bådkurser.dk

Vi er enormt glade for at du klikker ind og vil læse om vores baggrund. Det er nemlig enormt vigtigt at finde den sejlerskole der passer til dine behov og vi er ret sikre på at du vil finde nedenstående interessant, hvis du for nyligt har taget sejlads op til overvejelse, eller allerede er igang med din udvikling som sejler. 
Bådkurser.dk holder til på Amager i den hyggelige og populære havneby Dragør. Vi har vores praktiske undervisning fra vores sejlbåd og motorbåd i Dragør Havn. Til vores klasseundervisning er vi flyttet ind i helt nye og eksklusive faciliteter med topmoderne lokaler til undervisning og forplejning. At komme til undervisning i lækre omgivelser og godt indeklima er utrolig vigtigt for koncentrationen og kvaliteten af ethvert undervisningsforløb.

Baggrund og ambition

Det er vigtigt at forstå hvad der ligger bag en sejlerskoles ambition, når du som ny sejler beslutter dig for at tage et sejlerkursus. 
Bådkurser.dk er en ny og anderledes sejlerskole end hvad du ellers finder på markedet. Det er vi fordi vi ved at de elever som vi har på skolebænken nu kommer med et helt andet udgangspunkt end dem som tilkom for bare 5-6 år siden. Dengang var det sejlere der havde sejlet hele deres liv, men som aldrig havde fået papirer på deres kompetencer. Idag er langt størstedelen af vores elever helt nye sejlere der som voksne tager skridtet og søger viden - og hvordan hænger det så sammen? Kurs Mod Fjerne Kyster og et større fokus i befolkingen på kvalitetstid med familie og venner bærer en stor del af ansvaret. Senest har corona epedimien skabt en ny nysgerrighed på "nære" ferieoplevelser og det har vi høj grad mærket på vores henvendelser. 
 

Jacob Mouritzen - grundlægger af Bådkurser.dk:

"I 2014 skete der noget fantastisk for dansk fritidssejlads og sejlsport. Kurs Mod Fjerne Kyster rullede over skærmen og blev en stor øjenåbnere for befolkningen, der med ét faldt for familien Beha og de fantastiske oplevelser sejlads har givet dem og dermed kan give os. Krydsning af oceaner, dykning med fantastisk dyreliv og solnedgang til aftensmaden var den reklame for fritidssejlads som vi manglede - og det er fantastisk! Mange glemmer bare at deres oplevelser kommer af en lang tradition i en familie hvor erfaringer og sikkerhed er videregivet gennem generationer. 
Jeg har sejlet på de store oceaner, haft utallige både og arbejdet som skipper professionelt som altsammen har skabt uvurderlige minder og erfaringer gennem min sejlerkarriere. Jeg brænder for at nye og kommende sejlere kan få de samme oplevelser, og samtidig undgå de dyre faldgrupper. Sejlads skal ikke gøres til raketvidenskab. At styre en båd er ikke svært. Alle kan lære det, men at tage de rigtige beslutninger hver gang, er båret af erfaring og respekt for vandet. Vigtigst af alt er at tage beslutningen om IKKE at tage på vandet.
Jeg brænder for at give mine elever de rigtige holdninger og kompetencer således at mine elever kun sejler afsted når forholdene er til deres niveau. Dette ansvar tager jeg seriøst og jeg er ikke bage for at sige det som alle erfarne sejlere ved:
Ingen kan blive sejlere på 1 dag, 1 weekend eller 1 uge. Man kan lære at bestå en eksamen som i danmark ikke stiller særlig høje krav, men holdninger og erfaring kræver en mentor og det er derfor jeg har startet bådkurser.dk. For at videregive mine kompetencer og erfaringer så mine elever ikke bliver en del af den kedelige statisk for året 2020 hvor der har været 60% flere assistancer fra søredningen sammenlignet med sidste år. Der er brug for et holdningsskift blandt de danske sejlerskole og med Bådkurser.dk vil jeg gøre alt for at skabe sikre og kompetente sejlere"
Jacob Mouritzen - Grundlægger af Bådkurser.dk