Mand over bord

  • Tilbud
  • Normalpris 1.699,00 kr
Ink. moms


Vi har ikke flere ledige kurser for i år. Få besked når vi er klar med sæsonen 2022 ved at skrive dit navn & email i chatten nederst til højre. Husk at vi tilbyder diverse teorikurser hele vinteren. Se forsiden 

 

Dette kursus kan tilmeldes som enkeltkursus eller som en del af vores 2 uddannelsespakker Skipper Starter og Skipper Udvidet


Om kurset
Vi træner mand-over-bord både for sejl og motor.  
Som skipper er det vigtigt at vide hvordan man bjærger et besætningsmedlem som er faldet overbord. Dog er det mindst lige så vigtigt at besætningen kan træde til - om end endnu vigtigere- hvis skipper selv skulle falde i. Når vejret spidser til og eksempelvis et sejl sidder fast, er det ofte skipper selv der går op på dækket mens et besætningsmedlem tager roret. Derfor er det vigtigt at mindst 1 person udover skipper er trænet i mand-over-bord manøvren, og at den øvrige besætning er briefet om proceduren ombord inden fortøjningerne kastes.  
Husk at de kritiske situationer ofte sker i dårligt vejr med højt stressniveau og derfor er det vigtigt at du har procedurer og en indøvet teknik til at løse situationen med succes. Derfor anbefaler vi alle at tage dette 1-dags kursus i mand overbord. De teknikker du lærer kan du så øve videre i din egen båd, så du altid er klar hvis uheldet skulle ske. 

Praktiske informationer

  • Kurset varer i alt 6 timer og foregår fra Dragør Havn på Amager.
  • Prisen inkluderer mild forplejning ombord i form af drikkevare og snacks. 
  • Tid og dato vælges ved bestilling. 
  • Har du bestilt dette kursus som en del af vores uddannelsespakker? Benyt den tilsendte kuponkode ved bestilling for at gøre brug af pakken.  

Mødetidspunkter

Hverdage: 16:00-22:00

Weekender: kl 09:00-15:00 

Hverdage i ferier: kl 09:00-15:00

Vælg datoer når du tilmelder dig. 

Max. 5 elever pr. kursus.

Adgangskrav for kursusister der tager "Mand over bord" som enkeltstående kursus:

  • Du skal være tryg ved at styre en sejlbåd og være bekendt med de mest gængse sejlbegreber. Kontakt os hvis du er i tvivl.

Adgangskrav for vores elever på sejlbådsuddannelsen "Skipper Starter" og "Skipper Udvidet"

  • Gennemført kurset "Sejlads for sejl" hos bådkurser.dk

Elever der ikke har gennemført kurset "Havnemanøvre" får kun mulighed for at styre båden udenfor havnen. Se vores guide du modtog ved bestilling og læs hvordan du bør tilrettelægge din uddannelse hos os, når du vælger kursusdatoer.  

Kurset foregår fra Dragør Havn i vores 35 fods sejlbåd. Båden er en langkølet Hallberg Rassy 35, der egner sig perfekt til at træne vanskelige manøvre i havnen. 

Har du yderligere spørgsmål? Kontakt os direkte.

Vi glæder os til at gøre dig til en sikker og kompetent sejler!