VHF/SRC Certifikat

  • Tilbud
  • Normalpris 1.199,00 kr
Ink. moms


VHF/SRC kurser hos Bådkurser.dk

Velkommen ombord til VHF/SRC kursus. 

Inden du tilmelder dig et VHF/SRC kursus hos os, bedes du læse alle nedenstående oplysninger.

Hvis du står og skal bruge VHF beviset før kursusdatoerne, så kan du roligt bestille alligevel.

Du kan nemlig læse det tilsendte pensum med det samme, og gå op til en online prøve præcis når du har tid og lyst. Du har 3 forsøg om dagen til at bestå prøven - derefter får du tilsendt beviset.

Du får stadig fuldt udbytte af undervisningen, da den er praktisk og prøven er teoretisk.

Om kurset og eksamen

Eksamen til VHF-beviset foregår online og består af 47 multiple-choice opgaver og er udelukkende en eksamen i teori.

Det er vigtigt at være opmærksom på at denne lektion hos os, bruges til at undervise dig i praktisk tale og i VHF.

Dette er ikke en del af de officielle krav til VHF eksamen, og vores kursus skal derfor ses som et online selvstudium til at opnå certifikatet, og derefter fysisk undervisning der skal gøre dig kompetent i brugen af VHF’en i praksis.

For at kunne nå dette, skal du møde op forberedt, så du kan bestå eksamen inden du møder op. Dette er hele forudsætningen for, at vi kan få en dag sammen med fuldt udbytte af undervisningen.

Vi forstår at det kan give anledning til undren, at vi underviser i andet end minimumskrav. Denne beslutning er taget på baggrund af vores egne erfaringer, og en bevidsthed om, at selvom man kan løse en multiple choice eksamen, så kan man ikke nødvendigvis udføre et korrekt opkald under en ægte nødsituation. Dette kan i sidste ende betyde, at du ikke får de rigtige informationer sendt videre i en nødsituation.

Derfor mener vi, at vi har sammensat et kursus, der i meget høj grad højner din sikkerhed til søs og adskiller sig væsentligt fra andre udbydere af VHF/SRC certifikat.


Tidsforbrug

1 lektion af 5 timers undervisning. Derudover skal påregnes ca. 4-7 timers selvstudium inden fremmøde. Forberedelsesmaterialet er online og fremsendes ved tilmelding. Tidsforbrug til forberedelsen er vejledende og kan varierer meget fra person til person. 

Sted

A.P. Møllers Alle 9b

2791, Dragør

Transport

  • Ca. 30 min i bil fra Kbh Centrum
  • Bus 35 eller 350S til Dragør Stationsplads. Derefter ca. 7 min gågang.
  • DriveNow/ShareNow/GreenMobility parkering 100m derfra på A.P Møllers Alle 44.

Mødetider

Se rullemenuen øverst. 

 

VHF/SRC FAQ

Hvad er et VHF/SRC bevis og hvorfor er det vigtigt for mig som fritidssejler?

Et VHF/SRC-bevis (Very High Frequency / Short Range Certifikate) er et lovpligtigt bevis for alle som benytter en VHF-radio. En VHF-radio er standard udstyr på stort set alle fritidsfartøjer - enten som håndholdt eller stationær. Det er altså ikke lovligt at lave opkald fra en VHF-radio hvis man ikke besidder bevis for dette.

Grunden er at når vi taler i VHF-radioen benytter vi et specielt "sprog" som vi kalder fraseologi. Fraseologi er en kommunikationsform med bestemte procedure som vi holder os til når vi skal kalde andre stationer (skibe, havne, redningstjeneste mm.). Dermed foregår kommunikationen så effektivt som muligt uden unødvendige forstyrrelser og misforståelser i pressede situationer. Dette er især vigtigt når du skal hjælpe nødstedte, eller hvis du finder dig selv i en situation, hvor du har brug for assistance. 

Udover fraseologi giver VHF/SRC certifikatet vigtig viden om hele infrastukturen omkring redningstjenesten. Om du sejler i danske farvande eller langt fra land, er der udstyr som du skal vide eksisterer og som du bør overveje at tage med dig. Du lærer altså hvilket udstyr der findes på markedet, hvordan det benyttes samt i hvilke situationer bestemt udstyr bør medbringes. Eksempelvis:

  • EPIRB som er en satelitbaseret nødsender vi bruger når vi sejler langt fra kysten, 
  • SART: Search and Rescue Transponder som radaren fra eksempelvis redningshelikopteren kan opspore ifbm. eftersøgningen.
  • PLB som er en mindre satelit nødsender som vi kan have på os, hvis vi skulle falde overbord.

Jeg har en mobiltelefon med mig når jeg sejler. Er det nok?

Ja og nej. Det afhænger selvfølgelig af hvor du sejler samt i hvilke forhold. En mobiltelefon er et vigtig og godt redskab at have med sig på vandet, og vi er store fortalere for den teknologi smartphones kan bidrage med til vores sikkerhed. Hvis du udelukkende vil sejle i stille og varmt vejr i meget kystnære farevande, så kan du sejle afsted med en mobiltelefon som eneste kommunikationsform. Dog vil vi fraråde enhver færden på vandet med kun 1 livline til land. 

Jeg drømmer om at sejle på ferie rundt i Danmark. Får jeg brug for en VHF-radio?

Det korte svar er ja. Der er ingen tvivl om at du nok skal få brug for en VHF radio hvis du som almindelig tursejler tager på ferie i Danmark. VHF-radioen bruges ikke kun ifbm. søredning men også til at kontakte andre sejlere, havne, broer, dine venner på vandet og få vejrudsigter og meget mere. 

Skal jeg have et VHF/SRC certifikat for at få et kaldesignal/MMSI-nr til mit radioudstyr?

Nej, du behøver ikke at have et VHF/SRC certifikat for at få dit kaldesignal og MMSI-nr (kaldesignalsbevis) udstedt af søfartsstyrelsen. Du må dog ikke benytte radioen uden at have et kaldesignalsbevis. Dvs. at har du en VHF radio ombord med kaldesignalsbevis, så må den benyttes, men kun af besætning med VHF/SRC certifikat.

Anmeldelser

Baseret på 5 reviews Giv os din anmeldelse